Alle mennesker har mellem 100 og 150 tusind hårsække på hovedet. Disse sidder i grupper på 1-4 stykker i de såkaldte hårsækgrupper eller follicular units. Hårsækkene har en livscyklus, hvor de skiftevis er aktive og danner hår eller hviler. I snit taber vi ca 100-200 hårstrå dagligt. Disse erstattes så løbende når hårsækkene producerer nye hårstrå. Hvis man taber mere end 200 hårstrå dagligt, er der tale om hårtab.
Der findes forskellige typer hårtab, som for eksempel arveligt hårtab, mandligt og kvindeligt hårtab, pletvis og diffust hårtab.
Arveligt hårtab er det mest udbredte hos både mænd og kvinder. Årsagerne til det findes i selve hårsækkene og ikke i hovedbunden. Ved arveligt hårtab rammes altid den øverste del af hovedet.
For man forekommer det hyppigere jo ældre man bliver. Allerede i tyverne er 10% af alle mænd arveligt disponerede. Oppe omkring 50 års alderen, har de fleste mænd mere eller mindre tyndt hår. Hos mænd begynder det oftest med en svindende hårgrænse ved tindingerne og i panden, samtidig med, at at der opstår en bar plet på issen. Med tiden mødes de bare områder.
Mænd der lider af arveligt hårtab har en overfølsomhed overfor dihydrotestosteron, som er et biprodukt af nedbrudt testosteron. Dihydrotestosteron går, at hårstråene bliver tyndere og kortere og til sidst helt holder op med at vokse. Hårtab kan behandles med forskellige metoder, hvoraf den mest effektive er hårtransplantation. tjek eventuelt mere på sundhed.dk (https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hud/sygdomme/haar-og-hovedbund/haartab-hos-maend/)
Arveligt kvindeligt hårtab findes i nogle slægter og menes at komme som følge af dårlig blodcirkulation og hormonelle forandringer. Kvindeligt arveligt hårtab rammer et ovalt område øverst på hovedet men det er sjældent at kvinder bliver helt skaldede. Arveligt hårtab hos kvinder kan bedst behandles ved hjælp hårtransplantation. For mange kvinder kan hårtabet være en meget traumatiserende oplevelse. Heldigvis forekommer det meget sjældent. Derimod er fænomener som hårtab på øjenbryn og øjenvipper meget udbredt.
Pletvist hårtab er ligeledes meget udbredt og har højst sandsynligt forbindelse til problemer med immunsystemet. Denne type vil som regel hele af sig selv i løbet af et par år. Man kan behandle denne type hårtab med laser men der findes ingen studier, som dokumenterer virkningen af denne type behandling.
Sporadisk hårtab på hovedet kan opstå som følge af problemer med stofskifte, immunitet, mangel på jern og B vitamin, febersygdomme, som bivirkning ved indtagelse af visse typer medicin samt ukendte årsager. Der er set forbedringer af hårtætheden efter behandling med laser men der findes i øjeblikket ingen studier, som dokumenterer sammenhængen.
Totalt hårtab, alopecia totalis er meget sjældent og kan ikke behandles. Ved alopecia totalis mister patienten alt håret, selv øjenbryn og øjenvipper.
